Begyndelsen: Jeg skulle i hvert fald ikke læse historie

Jeg havde formentlig læst historie, hvis jeg ikke havde været så dum at lytte til mine forældres velmenende advarsler om, at historie var et brødløst fag. Men alright, min moster var uddannet historiker og fik aldrig arbejde inden for feltet, så mine handelshøjskole-forældre vidste ikke bedre.

De anbefalede mig nu heller ikke at blive journalist, men efter et år med kommunikation på CBS, fandt jeg ud af, at jeg hellere ville udføre kommunikation end at analysere det – og sikke et lykketræf, at jeg lyttede til mig selv. (En øvelse, der generelt kan anbefales)

For jeg kom ind på Journalisthøjskolen og havde det som en fisk i vandet: både at researche og formidle grundigt og kreativt forekommer mig nemt, udfordrende, spændende og sjovt.

Da jeg var færdig med Journalisthøjskolen i januar 2011, havde skolen lykkedes med at hjernevaske mig så meget, at jeg ville være nyhedsjournalist. Men som mine business-forældres datter, ville jeg også gerne ind i reklamebranchen, hvilket var min oprindelige plan med at lære at skrive.

Men så slog magasinet Historie til min store overraskelse et journalistjob op – jeg havde altid antaget, at magasinet var skrevet af historikere. Så afsted med en ansøgning spækket med kreativitet, ungdommelig kækhed og begejstring, og den kastede en samtale af sig! Jeg fik ikke det faste job, men endte i et vikariat.

Nu fik jeg penge for at researche og formidle historie – tak liv.

Vendepunktet: Mening og passion trumfer tryghed

Jeg bumlede lidt frem og tilbage mellem historiejournalistik og reklame/marketing – jeg havde svært ved helt at smide mit business-ophav.

Men i 2016 sad jeg i et fast job, mens livsmodet langsomt sivede ud af mig i takt med hver artikel om tandpasta, trusseindlæg og andre produkter, jeg skrev for diverse kunder. 

Så da jeg så et opslag om at blive redaktør på en historiebog, trak det i mig, selvom det var en projektansættelse på fem måneder.

 Men jeg kunne ikke længere holde ud, at mit bidrag til samfundet var salgsfremmende reklametekster – slet ikke sammenlignet med chancen for at formidle historie i et ambitiøst og fortælleivrigt bogformat.

Så jeg sagde mit job op, og blev redaktør på en bog, der satte historisk perspektiv på årets nyheder.

Resultatet: Lykkelig historie-skribent

Siden har jeg med syngende hjerte kun arbejdet med at formidle historie. Med magasiner og bøger for Bonnier og som historiereporter på Kristeligt Dagblad.

I 2021 blev jeg selvstændig formidler af historien. Og jeg elsker det! Alsidigheden, gide kunder, friheden og ikke mindst stoffet. Så jeg regner med at blive lige her.

Dig og mig, historie ♥️